Om foreningen
Netku er en uafhængig, landsdækkende patientforening, der arbejder for let, problemløs og gratis konventionel kræftbehandling i udlandet.
Vi arbejder for
Vi arbejder for, at der ikke sker en vilkårlig forskelsbehandling eller ubegrundede hindringer for patienters ønske om at blive behandlet i udlandet.
Den enkelte patients økonomi og viden må ikke være afgørende for muligheden for at blive behandlet i udlandet. For at hjælpe patienter, der søger behandling i udlandet arbejder vi for, at der skabes et samarbejde mellem sundhedsmyndigheder og det sundhedsfaglige personale i Danmark og i udlandet, således at udveksling af elektroniske patientjournaler og adgang til oplysninger om behandlingsmuligheder og sundhedspersonale i udlandet lettes.
Foreningens formål
- At hjælpe andre i samme situation
- At informere generelt om behandlingsmuligheder i udlandet
- At skabe kontakt mellem tidligere, nuværende og nye patienter og deres pårørende
- At arbejde for, at behandling i udlandet som udgangspunkt ikke kræver forhåndsgodkendelse,
- At arbejde for at få behandling, transport og ophold betalt direkte af de danske myndigheder
- At påvirke og informere politikere, læger, myndigheder og offentligheden om, at danske patienter bør have mulighed for at blive behandlet i udlandet - uanset deres økonomiske situation
- At fremme samarbejdet mellem danske og udenlandske læger og sundhedsmyndigheder om danske patienters behandling i udlandet
Vedtægter
Således vedtaget på generalforsamlingen den 18. maj 2015.
Samarbejdspartnere
FONDATION JUCHUM
JUCHUM har doneret kr. 100.000 til vores forening til rejselegater i portioner af maksimalt 10.000 kr. for personer, der modtager behandling i udlandet.